Gnidningsfrit samarbejde, høj faglighed og stor fleksibilitet

Lars Christensen, Terminalchef, Dagrofa, Ringsted

Da jeg overtog terminalen i Dagrofa Logistik, blev jeg mødt af et meget kompetent hold fra Brade Group. Vidensdeling, erfaringsudveksling og hjælpsomhed stod fra første møde meget tydeligt frem. Vi har et stort produktionslager, og der er derfor meget at se til, og al vedligehold blev, og bliver fortsat, styret gennem Brade Group.

Samarbejdet har fortsat på samme måde, og jeg oplever at have et meget kompetent hold i ryggen, som sørger for at løse opgaven uden støj og komplikationer.

Brade Groups team falder godt i spænd med resten af vores medarbejdere, og vi oplever dem som en del af vores hold, til trods for at de er hyret ind til opgaven. Det gør, at samarbejdet er nemt, og at vi kan omgås som kollegaer, hvilket giver stor ro for os og vores medarbejdere.

De påtager sig et stort ansvar, som man ellers kun kan forvente af ansatte i Dagrofa Logistik. Med kritisk tilgang forhandler de med leverandører og indkøber materiel. De tager teten og er på forkant med evt. udfordringer. Det frigiver mange ressourcer, som vi kan bruge til at udvikle vores forretning i stedet. Endvidere er de enormt fleksible, og påtager sig et stort ansvar for, at når det brænder på, løser de opgaven uanset tidspunktet.

Der er stor ros til Jørgen Brade for at levere et konkurrencedygtigt samarbejde og sammensætte et kompetent hold.